Læderfedt, ROC

Pris fra 45,00 DKK

ROC's læderfedt til pleje af skind og læder. 
Findes i forskellige størrelser og i farverne natur og sort. 

Se nedenfor for yderligere info. 



Læderfedt fra ROC vedligeholder, plejer og imprægnerer skind og læder. 
Skind og læder skal jævnligt (årligt) behandles med læderfedt eller balsam for at læderet ikke udtørrer og derved revner og sprækker. Læderfedt tilfører læderet det fedtstof, der forsvinder ved daglig rengøring og alm. udtørring. Ved brug af læderfedt forbliver læderet hermed blødt, og levetiden forlænges. Vi tilbyder en lille praktisk portion med 40 ml til 45 kr., samt større portioner med 190 ml eller 1 kg bøtter. Læderfedten fås i både neutral og sort.

Læderfedt i natur
Læderfedt i natur er særligt velegnet til pleje af møbler, samt alle former for skind og læder med en glat overflade, herunder sæder, tøj, tasker og fodtøj.

Læderfedt i sort
Læderfedt i sort er især velegnet til pleje af fodtøj, rideudstyr og lignende. 
Vi anbefaler ikke, at læderfedt i sort bruges til møbler og sæder, da der er en risiko for, at det smitter af. Til dette anbefaler vi i stedet læderfedt i natur.

Læderfedtet indeholder naturlige ingredienser: Marvolie, vaseline, bivoks og imprægnerende plantesafter. 

  • Det indeholder ingen opløsningsmidler, plast, flourstoffer eller silikone. 


Vejledning
Inden pleje med læderfedt renses emnet af (vi anbefaler at gøre brug af ROC's læderrens). Påfør læderfedtet med en klud eller svamp. Det er vigtigt, at dette foregår ved stuetemperatur, samt at læderfedtet har denne temperatur. På denne måde sikres det, at læderfedtet trænger ordentligt ind i emnet. Giv det tid til at trænge ind, gerne nogle timer. Er der herefter overskydende læderfedt, kan dette tørres af med en ren klud. Prøv altid på et ikke synligt sted, inden hele emnet behandles, da fedtstof kan give en mørkere farve. Bemærk, at ruskind ikke bør behandles med fedt og olie da ruskindseffekten hermed forsvinder.

Se også: 

  • ROC's læderrens på linket HER
  • ROC's læderbalsam på linket HER