Om butikken

Skindladen er beliggende i Otterup på Fyn, ca. 15 km nord for Odense.


Butikken startede i 1985 som et lille enkeltmandsfirma, der fortrinsvis handlede med skind og skindrester. Der er sket meget i løbet af årene, og i dag har vi både eget værksted og systue på adressen. Håndværket bag vores produkter er helt i centrum. I den forbindelse kalder vi os selv "ordreproducerende". Det betyder, at alle vores produkter i kernelæder og skind altid bliver lavet specielt efter bestilling. Ved alle ordrer har vi derfor hver enkel del i hænderne - og vi gør meget ud af, at det er et grundigt og godt stykke arbejde, vi leverer. 

Vi kan tilbyde et bredt udvalg i:

  • Speciallavede produkter i kernelæder og skind, bl.a. ophæng, lågegreb, bælter og hjemmesko. 
  • Skind og læder til beklædning, møbler, hobbyarbejde m.m.
  • Pels og pelsskind til beklædning, hjemmet, hobbyarbejde, fluebinding m.m.
  • Tilbehør til skind- og læderarbejde.
  • Værktøj til skind- og læderarbejde.
  • Møbelskind, skumgummi, møbelvat og tilbehør til møbelpolstring.
  • Færdigprodukter af punge, hynder, luffer, handsker m.m.
  • Syning af hynder.
  • Diverse smårep. af lædervarer, skindbeklædning og andet.


Da vi har eksisteret i så mange år, har vi selvfølgelig et bredt netværk af leverandører og samarbejdspartnere. De fleste af vore leverandører har vi handlet med igennem årtier og kender derfor kvaliteten af deres varer og deres produktionsproces. Vi forsøger at komme så tæt på producenten som muligt for at sikre en god, ensartet og stabil leverance. De varer, vi producerer på vores eget værksted, sikrer vi selvfølgelig en høj kvalitet fra start til slut. 

Varer der bliver leveret fra vores leverandører og samarbejdspartnere bliver kontrolleret ved modtagelsen. Alle varer bliver gennemtjekket inden afsendelse til vore kunder. Skulle der mod forventning alligevel forekomme fejl eller mangler ved modtagelse af de bestilte varer, er det meget vigtigt, at vi bliver kontaktet hurtigst muligt.

Er du en lille virksomhed eller forretning, der har brug for specielle ting inden for skind, læder, syning, udstansning, montering osv., giver vi gerne et uforpligtende tilbud, uanset om det drejer sig om store eller små opgaver.

Åbningstider 

Torsdag: 9:00-17:00

Fredag: 9:00-17:00

(og efter aftale)

Vi vil de resterende hverdage i ugen hovedsageligt arbejde i værkstedet eller på kontoret. Derfor åbner vi også butikken efter aftale. Hvis I står og mangler materialer eller ønsker at afhente en vare udenfor åbningstiderne, er I derfor velkomne til at ringe eller skrive en e-mail til os, så vi kan aftale et tidspunkt.

Skindladen har desuden lukket i disse dage:

  • Hele ugen op til påske, samt hele påsken.
  • Pinselørdag.
  • Kristi Himmelfartsdag.
  • Grundlovsdag.
  • Perioden mellem jul og nytår.

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at sende os en e-mail på skindladen@skindladen.dk eller ringe til os på 93 86 37 38.

De bedste hilsner
Skindladen